3×3 Professorterningen

Hvordan løser man 3×3 professorterningen?

Den originale professorterning er en 3×3. Det er den klassiske terning som Erno Rubik opfandt og gav navnet Rubik’s Cube.
Det tog Erno Rubik en måned at lære at samle terningen. Det helt store gennembrud fik 3×3 professorterningen dog i ’80’erne. Du er dog heldig at kunne få hjælp til at løse professorterningen. Herunder følger nemlig en guide til at løse professorterningen trin for trin i en gratis videoguide.

Leder du efter et sted hvor du kan købe og/eller lære at samle en professorterning er du kommet til det helt rigtige sted!

Vores vejledning til at samle terningen er opdelt i dele, så det er let og overskueligt at kaste dig over opgaven. Der er dansk tale, som hjælper dig til at samle professorterningen hele vejen igennem processen.

Hvis du følger vejledningen grundigt og slavisk kan du lære at samle professorterningen allerede i dag.


Professorterningen Del1 - intro Del 1: Intro til hvordan man løser 3×3 professorterningen (28 sek)

I dette step skal vi lære professorterningen at kende.
Det er midterbrikkerne der bestemmer sidernes farve, da disse ikke kan flyttes.
Samtidig viser vi hvor terningens Top (T) – Bund (B) – Højre (H) – Venstre (V) – Font (F) og Midten (M) sidder henne.
Husk hele tiden at have fronten imod dig når du gennemfører de forskellige steps også kaldet algoritmer.

Når der er en ‘ foran bogstavet betyder det at du skal dreje i den modsatte retning.

 


Professorterningen Del2 - Første lag kryds Del 2: Lav et kryds på første lag (2 min 55 sek)

Nu skal der laves et kryds på første lag. Dette gøres ved at få den ønskede brik bragt ned på bundlinjen under det sted hvor brikken ønsked placeret. Herefter bruges en af følgende 2 metoder:

Metode 1: F – F (Hvilket står for Front – Front)
Metode 2: B H ‘F ‘H (Bund – Højre (op) – Front (mod uret) – Højre (ned) )

Gentag dette indtil de fire brikker er på plads og krydset er samlet.

 


Professorterningen Del3 - Første lag hjørner Del 3: Hjørnebrikkerne på første lag (3 min 50 sek)

Det gælder nu om at få professorterningens første lags hjørnebrikker på plads. Igen flytter vi hjørnebrikken på bundlinjen under det sted hvor vi ønsker den placeret. Herefter bruger vi tre forskellige metoder til, at få den på plads.

Metode 1: F – B – ‘F (Når den ønskede brik peger på dig)
Metode 2: ‘H – ‘B – H (Når den ønskede brik peger til højre)
Metode 3: ‘H – B – B – H (Når den ønskede brik peger nedad)

 


 

Professorterningen Del4 - Midterste lagDel 4: Midterste lag (3 min 41 sek)

Dette step viser dig hvordan man samler hele professorterningens andet lag. Der er to forskellige metoder til dette, afhængig af om du skal have brikken ‘op til venstre’ eller ‘op til højre’.
Bring brikken på bundlinjen under der hvor den skal være og brug følgende metoder:

Op til venstre: B – B – ‘M – B – V – ‘B – M – B – ‘V
Op til højre: B – B – ‘M – ‘B – ‘H – B – M – ‘B – H

 


Professorterningen Del 5 - Lav kryds paa tredje lagDel 5: Kryds på tredje lag (2 min 13 sek)

Vend terningen om. Nu skal der laves et kryds på tredje lag. Der kan være følgende fire muligheder:
1. Prik, 2. L, 3. Streg, 4. Kryds. Har du prikken skal algoritmen laves gange for at komme til krydset.
L’et skal pege som et spejlvendt L (så den peger væk og til venstre). Stregen skal vende vandret.

Metoden: F – H – T – ‘H – ‘T – ‘F

 


Professorterningen del 6 - lav sidebrikker paa tredje lagDel 6: Sidebrikker på tredje lag (2 min 4 sek)

Nu skal vi have drejet sidebrikkerne på det tredje lag på plads, sådan så krydset (vi lavede i step 5) er helt korrekt og passer sammen med siderne.
Der er altid to eller fire brikker der er rigtigt placeret. Drej det sidste lag for at finde det sted hvor der er to eller fire rigtige. Hvis der er to rigtige kan de være ved siden af hinanden eller over for hinanden. Hvis de er ved siden af hinanden skal de pege væk og til højre. Er de over for hinanden skal de pege væk og imod dig selv.

Metoden: H – T – ‘H – T – H – T – T – ‘H

 


Professorterningen Del 7 - Hjørnebrikker i rigtig positionDel 7: Placer hjørnebrikker på tredje lag (1 min 23 sek)

Nu mangler der kun 4 brikker. Her skal vi blot sørge for at de 4 brikker kommer på de rigtige positioner og altså ikke nødvendigvis i den rigtige retning.
Har du en der er placeret det rigtige sted, så skal du placere den imod dig og til højre.
Du skal muligvis gennemføre denne algoritme flere gange.

Metoden: T – H – ‘T – ‘V – T – ‘H – ‘T – V

 


 

Professorterningen Del 8 - Vend de sidste brikker rigtigtDel 8: Vend hjørnebrikker på tredje lag korrekt (2 min 8 sek)

Så er det tid til sidste step! Her skal du holde hovedet koldt, da det ser ud til at du smadrer alt hvad du har lavet undervejs. Men frygt et professorterningen vil blive samlet til sidst.

Du bruger kun en algoritme samt at dreje toppen. Hvis den er en brik der sidder rigtigt skal denne pege imod dig og til venstre. For dit fokus er på brikken imod dig og til højre. Gentag algoritmen indtil den øverste række er korrekt, herefter drejer du toppen med uret og gentager algoritmen.

Metoden: ‘H – ‘B – H – B


 

Tillykke! Nu har du forhåbentligt samlet din første 3×3 professorterning. Hvis du er gået i stå undervejs i processen er du velkommen til at kontakte os, så vil vi prøve at hjælpe dig på rette spor.

Professorterning eventyret stopper dog ikke her. Nu skal du til at lære at samle professorterningen hurtigere – Se vejledningen her. Du kan også købe en original 2×2 eller 4×4 professorterning her og se vores gratis videovejledning til at samle denne her.