Del 5 (tredje lag)

Få hjørnerne på tredje lag til at være på de rigtige positioner 

Nu skal du have de fire hjørnebrikker til at være på de rigtige positioner (ikke nødvendigvis vende rigtig).
Hvis du har én eller flere der er i det rigtige hjørne, skal denne placeres i hjørnet med retning mod dig og til højre.

Brug herefter følgende algoritme:  T H ‘T ‘V T ‘H ‘T V

(En god huskesætning jeg siger i hovedet er: “Top, (H) væk fra dig, top retur, (V) væk fra dig, top, (H) imod dig, top retur, (V) imod dig.

Drej de 4 hjørnebrikker så de vender rigtigt. (Tillykke! Den er samlet)

Nu kommer det sidste step. Dette step skal du ikke lade dig snyde af at det ligner at du ødelægger alt hvad du har lavet, pludselig er den der (og det er en ubeskrivelig skøn fornemmelse første gang det lykkes)!

Drej terningen så den brik du vil dreje er imod dig og til højre. Lav følgende algoritme: ‘H ‘B H B

Gentag algoritmen indtil hjørnebrikken passer med makker-brikken til venstre (bliv ikke bekymret over at alt det andet ser forfærdeligt ud). Drej nu toppen (T) med uret så nærste hjørnebrik der skal rettes er imod-dig-og-til-højre. Gentag algoritmen og systemet indtil professorterningen er samlet.

 

Håber at gennemgangen og videoerne har hjulpet dig til at kunne samle professorterningen fra start til slut. Er der nogle step du er i tvivl om eller vil du blot komme med en kommentar, er du meget velkommen til at skrive til mig her.

 

Se min vejledning til hvordan du gør din professorterning hurtigere og lettere at arbejde med her.

 

Se nogle triks til at blive hurtigere til at samle professorterningen her. Jeg anbefaler dog at du først lærer at samle den uden at skulle bruge noter mv. før du begynder at bruge hurtige metoder.