Min erfaring med en professorterning

Jeg har altid været glad for spil, gåder og i det hele taget udfordringer, og ser en stor sport i at forbedre mig hele tiden. Det var derfor med stor begejstring at jeg juleaften kunne pakke en professorterning ud af gavepapiret. Jeg har aldrig tænkt på at anskaffe mig sådan en professorterning eller Rubik’s Cube, som den rigtigt hedder. Min holdning havde altid været at en professorterning kun kunne løses af nørder og klæbehjerner.  Min første tanke var derfor at den kunne bruges som en sej retro-ting, der kan stå i vindueskarmen og se smart ud. Min anden tanke var, kan jeg mon lære at samle den?… (Se videovejledning om hvordan man løser en professorterning)

3x3x3 professorterning

Efter nogle søgninger rundt omkring på Google og Wikipedia nettet begyndte jeg at forstå at det var nogle remser (algoritmer) man skulle gennemføre for at samle den.

Det endte med at jeg bad min mor om at blande professorterningen og jeg lovede hende, og mig selv, at professorterningen ville være løst 1. juledag til den traditionsrige julefrokost.

Den nat fik jeg travlt. Jeg kunne simpelthen ikke ligge mig til at sove før den røde, gule, blå, grønne, hvide og orange farve var placeret pænt på hver sin side af professorterningen.

Jeg skrev de mange algoritmer ned på min mobiltelefon så jeg viste hvad jeg skulle gøre på de forskellige tidspunkter, og løste algoritmerne en efter en. Efter et utal af forgæves forsøg lykkedes det mig endelig at få samlet professorterningen, det blev dog ikke til mere end 4 timers søvn den nat. Men jeg klarede min målsætning, som var: Lær at løs en professorterning på 1 dag!

Dagen efter ville jeg blærer mig for familien, men det er en helt anden historie, jeg blev ved med at komme galt af sted på sidste lag.

Nu satte jeg mig et nyt mål: Løs prof terningen uden brug af notater på 1 uge. Dette lykkedes også, så jeg nytårsaften kunne spille smart med mine nye professorfærdigheder, selvom de andre nok mest tænkte at jeg var ved at udvikle mig til en professorterning nørd.

Efterfølgende gik mit mål på tid og lød som følgende: Lær at løs en professorterning på under 3 min.

Det gik forbavsende hurtigt at lære, men jeg havde derefter problemer med at blive hurtigere og opfylde mit næste mål som var: Løs professorterningen på under 2 min.

 

Jeg fandt frem til nogle tricks som speedede mit tempo en del op.

 

Et af de mest effektive tricks var at give professorterningen vaseline. Dette gjorde terningen hurtig og let at manøvrere med. Det gav mig en smule bedre forståelse for hvordan folk som Jess Bonde kan samle en terning på 16 sek.

 

Et andet trick var at udskifte nogle af algoritmerne med nogle hurtigere . Der findes jo flere 1.000 måder at samle en professorterning på det gælder bare om at finde den måde du bedst kan lide.

 

Jeg løser pt. professorterningen på ca. 2 min hver gang. Mit næste mål er at kunne samle en professorterning på under 1 min hver gang. Det kæmper jeg dog stadig med…

Incoming search terms:

  • rubiks terning
  • rubiks cube
  • professorterning løsning
  • rubiks terning løsning
  • rubiks cube løsning
  • www professorterningen dk
  • professor terning
  • rubiks cube algoritmer
  • Proffesor terning
  • hvordan løser man en rubiks cube